Guido Paevatalu

Guido Paevatalu (baryton) er uddannet på Opera-Akademiet og debuterede på Det Kgl. Teater i 1982. Her har han siden medvirket i en lang række roller, hvoraf især skal fremhæves Mozart-roller som greven i Figaros bryllup, Guglielmo i Così fan tutte, titelpartiet i Don Juan og Papageno i Tryllefløjten. Italienske roller som Anckarström i Verdis Maskeballet, Posa i Verdis Don Carlos, Germont i Verdis La traviata, Silvio i Leoncavallos Bajadser, Sharpless i Puccinis Madame Butterfly, Figaro i Rossinis Barberen i Sevilla og Ford i Verdis Falstaff. Wagner-partier som Wolfram i Tannhäuser og Beckmesser i Mestersangerne.

 

Desuden partier i operaer af Tjajkovskij, Musorgskij, Richard Strauss og Britten. Guido Paevatalu har medvirket i adskillige produktioner for DR-TV, bl.a. Maskarade, Drot og Marsk og Johann Strauss' Flagermusen. Han har sunget Dandini i Rossinis Askepot på Den Jyske Opera og givet koncerter med en lang række orkestre både i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Island, Estland, Rusland, Østrig, Holland, Frankrig, Ungarn og Tyskland. Han har endvidere sunget ved Mozart-festivalen i Wien, Savonlinna Festivalen i Finland, ved Bergen Festspillene samt i Leipzig, Houston, Oklahoma, München og på Opera Ireland. Guido Paevatalu har indspillet flere cd’er, bl.a. Musorgskijs Boris Godunov med Dmitrij Kitajenko, Holger Danske med , Elverskud og Ungdom og galskab med samt en solo-cd med danske romancer.

 

Guido Paevatalu er operachef i guidOpera, som han stiftede i 2008. Han er instruktør, scenograf og producent af kammeroperaens forestillinger, der omfatter Carmen, La Bohème, Madame Butterfly, La Traviata, Elskovsdrikken, Barberen i Sevilla.  

 

Guido er lige udkommet med en CD med Carl Nielsen sange og salmer. 

Se mere om den her:

http://danacordbutik.dk/product_info.php?products_id=30663

ADRESSE:

GuidOpera ApS

cvr 34580936

c/o Søndergaard
Rahbeks Allé 15, st.2.
1801 Frederiksberg C

Telefon:  +45 2170 7100

guido@mail.dk

SPONSORER/SAMARBEJDSPARTNERE:

Tilmeld dig vores Nyhedsbrev

Show More