"I GuidOperas opsætning af Verdis ”Rigoletto” giver det i særlig grad mening, at operaen har titel efter hovedpersonen. Han synges nemlig af operakompagniets ophavsmand og kunstneriske ildsjæl, Guido Paevatalu, og selv om det måske ikke er helt passende, tror jeg, jeg er i overenstemmelse med det ganske publikum, når jeg fremadrettet slet og ret benævner ham Guido, for denne dejlige operasanger får os til at føle, at vi er på fornavn med ham uden på nogen måde at være anmassende.
I selve opsætningen er han tillige det kunstneriske brændpunkt og formår med sin stemmes rige fylde af klanglige nuancer og sin dramatiske gennemslagskraft samt i sin instruktion at forløse Verdis mesterværk.
Han er omgivet af et fint ensemble, men lad mig begynde med det fire mand store orkester. På violin Anton Lasine, på cello Kim Bak Dinitzen – hvilken strygergruppe! -, på klarinet Tore Othmar Poulsen og på piano kapelmester Leif Greibe. De formår med deres årvågne og smukt afstemte fortolkning af partituret at være til usvigelig støtte for sangerne, samtidig med at de udformer meget smukke og udtryksfulde detaljer. Grundlæggende yder de den bedrift at fortrænge mindet om Verdis fuldtallige orkester, så man ikke på noget tidspunkt forstyrres af savnet. Slutoptrinnet var så omsorgsfuldt og delikat formet, at Gildas henåndede melodi svævede i rummet på instrumenternes pudevår, mere end på den Ikea-briks scenografien havde undt hende som dødsleje.
Det ville være synd at sige, at GuidOpera brillerer med sin scenografi, men forunderligt nok forstyrrer det ikke afgørende dramaets udfoldelse, og det var ret morsomt at se Berlusconis Forza Italia omsat til Forza Opera på bagtæppet. En gipsbuste fra sidste års ”Tosca” havde også inviteret til genbrug. Men ellers var handlingen altså flyttet fra 1500-tallet til Berlusconis Italien, uden at det i øvrigt gjorde stort fra eller til, undtagen på Maddalenas brystmål, der gav Anita Ekberg i Trevi Fontænen kamp til stregen. En Berlusconi-babe!
Fyrsten er blevet til Berlusco, og Niels Jørgen Riis gav ham straks fra start – i en i øvrigt lidt usammenhængende førsteakt – pondus og tenorsmæld. Nok så interessant udviklede han rollen i tredjeakten, der ofte er blevet set som et karaktermæssigt problem i forhold til rollens indre sammenhæng – kan sådan en bølle virkelig rumme så kærlige følelser? Men da han senere i ”La Donna e mobile”, prægtigt langet over scenekanten, blot med en finger på sine læber tilføjede libertineren et strejf af livslede, faldt brikkerne udmærket på plads og motiverede Gildas offervilje. Kun hos hende har han oplevet noget, der var større end ham selv. En overfortolkning? Det vil jeg ikke udelukke!
I hvert fald var Camilla Illeborgs Gilda fængslende som teenagepige med kalveknæ og et anstrøg af tøsede tennistimer, mere end fromme kirkebesøg. På kort tid vokser hun op til kvinde. Opsætningen af denne Verdi-forestilling er knap så helstøbt som sidste års holmgang med Puccini, men når en femte stjerne alligevel er uomgængelig, skyldes det tredjeaktens duet mellem far og datter, mellem Gilda og Rigoletto, spottefuglen (det er navnets betydning), der som moderne hofnar og spindoktor, møder sin skæbne som offer for de smarte og udspekulerede intriger, hvormed han prøver at begå sig i en ond omverden. Også den berømte kvartet, hvormed Verdi for altid forandrede og forædlede ensemblets rolle i en operascenes udformning, var mesterklasse.
Guido Junior havde fået forfald og med døgns varsel var den herlige Teit Kanstrup trådt til, og at han måtte klare rollen med partitur i hånden, spillede fortræffeligt sammen med med hele management-miljøet i denne moderniserede opsætning. Ham ser man gerne mere til.
"

Otto Pretzmann, Nordjyske, 14. december 2017

"Scenen er sat, ikke i Sevilla, men i selveste L.A. ­ kan det blive større? ­ i denne minimalistiske, men velfungerende kammerudgave af den pjattede historie, hvor de kloge narrer de mindre kloge, og de unge får hinanden i enden. Der råbes, løbes, møfles, kyles omkring med, overspilles og svedes i lange baner på scenen, alle medvirkende giver alt, hvad de har i sig af sans for humor og flot timing. De mange recitativer, der jo driver handlingen fremad, fyres af i et herligt mundret og tilpas moderniseret dansk. Arier, duetter og ensembler byder på flotte sanglige præstationer. Alsidige Signe Asmussen Manuitt synger fejende flot som den absolut ikke særligt bly Rosina, Niels Jørgen Riis' grevelige tenor er smægtende, velklingende og lyser i sandhed op i ensemblet. Guido Paevatalu som cremekongen er flot ved stemme, og de to garvede basser, Anders Jakobsson (Bartolo) og Christian Christiansen (Don Basilio) gør herlig fyldest i deres roller. Berta er tildelt en lille arie, som Jasia Julia Nielsen udmærket har styr på, og Teit Kanstrups to figurer glider fint ind i helheden."

Fyens Stiftstidende, 08. september 2016

 

 

"en meget mundret dansk oversættelse og en god leg med det danske sprog, som i hvert fald formår at bringe smilene frem hos publikum. Der er således både noget for operaelskere og dem, som ikkeer så vante med genren.....operaen fungerer i sin helhed og vigtigst af alt: underholdningsværdien var i top."
Fredericia Dagblad, 06. januar 2015  

 

 

"Madame Butterfly får blodet til at bruse og hårene til at rejse sig    Guido Paevatalus indledende præsentation af stykkets handling satte på fornem vis handlingen på plads, og det blev muligt at slå alle sanser til og fornemme stemningen gennem scenografi, lyd og flotte præstationer.  Et tryllebundet publikum lod sig indfange i sommerfuglenettet denne aften, hvor lyden fik vinger."

Fredericia Dagblad, 04. november 2013   

 

 

"guidOpera består af en række kendte og rutinerede sangere fra Det Kgl. Teater, samt et orkester bestående af klarinet, violin, cello og klaver. Den musikalske substans var velbevaret, det klanglige billede overraskende nuanceret. Niels Jørgen Riis, der sang Pinkerton, har en god og fyldig tenorstemme, og den helt rigtige statur. Bo Kristian Jensen (Goro) er et stort talent, sangligt som dramatisk, og Guido Paevatalu, Sharpless, bærer sine medsangere på hænder, med sin stemme og sin mimik. Trine Bastrup Møller var betagende. Med sin intense, klangskønne og veldisponerede stemme gjorde hun dybt indtryk. Guido Paevatalu havde med sin instruktion ikke gjort forsøg på at aktualisere historien, det var befriende med den rene vare. Opera i bedste forstand."

Viborg, d. 02. november 2013

 

"Madame Butterfly fungerer perfekt i enkle rammer    Vi kommer tæt på sangerne og begivenhederne og det er en lise. Bravoråb er ikke hverdagskost i musikteatret, men i aftes var de på deres plads. Signe Asmussen toppede i glans-arien ”Un bel di vedremo” – den blev belønnet med bravoer. Hun sang bedre og bedre som forestillingen skred frem og havde overskud til at spille dramatisk også.Guido Paevatalu får publikum til at falde på knæ    Med kongelige operasangere i de bærende roller bliver forestillingen af upåklagelig kvalitet. Butterfly blev denne aften sunget aldeles dejligt af Elsebeth Dreisig og Pinkerton af Niels Jørgen Riis, der både har højde og drøjde til denne figur fra imperiemagten. De to kunne henrykke salen alene. Der er også god grund til at fremhæve Trine Bastrup Møller som den præcise, noget sammenbidte tjenestepige, og alle falder vist for Oliva Riis i barnerollen."

Ballerup, 21. Oktober 2013

 

"Intens Carmen i beskedne rammer – 5 stjerner"

Juli 2014 -- Ribe    

 

"Det danska sångarlaget gör föreställningen till en enda lång fest. Sofie Elkjær Jensen och Niels Jørgen Riis är med sina ljusa, expansiva stämmor idealiskea för Adina ogc Nemorino. Konstnärliga ledaren för operan Guido Paevatalu väckte jubel med sin hållningslöse marknadsgycklare Dulcamare. Anders Jakobsson var med sin mäktige basröst en uhämmat buffelaktig Belcore. Bo Kristian Jensen var utmärkt som en Belcore nr. 2, et originellt och lyckat grepp för den här uppsättningen. Ingeborg Børch spred glädje med sin färgstarka personlighet som Adinas väninna Gianetta.   April 2013 – Nordjyske Stiftstidende       Härlig upplevelse….För en berömvärd insats fom orkester svarade en internationell pianotrio under distinkt ledning av kapellmästaren carol Conrad från USA, med svenska rötter, violinisten Anton Lasine från Ryssland och cellisten Juliane von Hahn från Tyskland. Ännu en härlig operaupplevelse i ängsbackan på Drakamöllan."                       Juni 2013 – Ystad Allahanda

 

 

"Stemningsfuld Operafest i Ribe    600 tilhørere var fuldt hus, og dermed fik kunstmuseet og musik- og kulturforeningen Quedens en gedigen succes i hus på en aften, hvor de kongelige operasangere Guido Paevatalu, Niels Jørgen Riis, Ingeborg Børch og Sofie Elkjær Jensen både formåede at synge skønsang på højt niveau – og gøre det i en indpakning, så det undvejs både var muntert og stemningsfuldt. Og også sådan, at de der ikke er så fortrolige med operaens verden fik en smuk aften ud af det.    Sangerne fra Ribe Operakor leverede også en fin indsats – både som vokal opbakning til de professionelle operasangere og flere gange på egen hånd." 

Juli 2013 – Jyske Vestkysten

 

"Operakomik på eliteplan…Munter og livsglad oplevelse med Elskovsdrikken i Ebbes Bådebyggeri i Marstal.    Fem stjerner skal der i bøtten, når det gælder Guido Paevatalus omrejsende GuidOpera med sangere fra Den Kongelige Opera…Stjernerne drysser fordi musikken er dejlig, sangerne skønne og musikerne ligeså, og så fordi det er så forløsende dejligt at få serveret en opera uhøjtideligt…."  

Juli 2013 – Fyns Amts Avis

 

"Madame Butterfly en fullträff på Takkelloftet – nu på Danmarksturné    Det var en mycket fin operaupplevelse där allt samverkade till ett alldeles utmärkt resultat skickliga musiker, fin scenografi och eminenta sånginsatser och stort sceniskt uttryck där naturligtvis huvudpersonerna stod i centrum, men också med roliga insatser av Bo Kristian Jensen som äktenskapsförmedlaren Goro. Frederik Paevatalu Rolin gjorde en kort men utmärkt sånginsats som furst Yamadori och den kejserliga kommissarien och på den sceniska förmågan fattades inget. Alltid roligt att få lyssna på nya röster och andra som till exempel Anders Jacobsson som Bonze.Sångarna består av en blandning av sångare med olika bakgrund men med det gemensamma att de alla är mycket kompetenta sångare. Några tillhör eller har tillhört solistensemblen på DKT och några är kända från Den Jyske Opera och alla har jag upplevt vid olika tillfällen under årens lopp. Elsebeth Dreisig sjöng ju för övrigt  Cho-Cho-San på Malmö Opera för ett par år sedan. Orkestern består av fyra musiker varav en är kapellmästare och till vardags spelar de i Det Kongelige Kapel och precis som att sångarna alternerar så är det också fallet med musikerna.    Guido Paevatalu svarar för regi- scenografi och sjunger dessutom den amerikanske konsuln Sharpless parti med den mognad och värdighet som detta kräver. Dessutom inledde han föreställningen med att kort presentera vad operan handlar om , men han berättade också att Madame Butterfly bygger på en verklig historia, vilket var en nyhet för mig, och avslutade med att konstatera att det inte var så dramatiskt i verkligheten. det finns det ju anledning att vara glad åt när man lyssnar på denna ljuvliga och helt underbara opera.    Till den utmärkta operaupplevelsen ligger säkert också närheten till sångarna och musikerna och såväl musiken som sången upplevs mycket mer intensivt på detta sätt och särskilt uppskattade jag att det sjöngs på originalspråk." 

Oktober 2013 – Operablog    

 

"Jeg  var så velsignet heldig at overvære Madame Butterfly på Takkelloftet. Det var første gang, men hvilken første gang. Hvor var det bare en fantastisk oplevelse. At sætte operaen med kammerensemble er en lille genistreg, og at opleve sangerne så tæt på, var intet mindre end fantastisk. En stor tak til Elsebeth Dreisig, Niels Jørgen Riis og Guido Paevatalu for en fantastisk og rørende aften."  

Oktober 2013 – operagæst på Takkelloftet, Operaen, København

 

"På knæ for den tro Madame Butterfly    Guido Paevatalu er ved at opbygge et nyt turnerende operakompagni, og med ”Madame Butterfly” i denne sæson får han publikum til at falde på knæ."  

Frederiksboorg Amts Avis Oktober 2013

Anmeldelser